Menu
Contact

NKT vinder højspændingsordre på at forbinde offshoreplatforme i Norge

December 16, 2022

Selskabsmeddelelse 16. december 2022 Meddelelse nr. 25 NKT vinder højspændingsordre på at forbinde offshoreplatforme i Norge NKT er blevet tildelt en turnkey-kontrakt på levering af kabelsystemet, der skal elektrificere de norske offshorefelter North of Alvheim (NOA) og Krafla (NOAKA). Ordren har en værdi på ca. EUR 155 mio. (ca. EUR 125 mio. i standard metalpriser) for NKT og er tildelt af Equinor Energy AS på vegne af NOA Krafla Power from Shore JV og dets ejere Aker BP, Lotos og Equinor. Ordren omfatter design og fremstilling af mere end 255 kilometer 145kV AC (vekselstrøm) højspændingskabler samt installation med kabeludlægningsskibet NKT Victoria. Projektet indeholder både on- og offshore installation og sikrer fuld elektrificering af NOAKA, som består af licensgrupperne NOA, Fulla og Krafla, der ligger mellem Alvheim og Oseberg i Nordsøen. Alexander Kara, CEO i NKT, siger:- Med ordren fortsætter vi vores langsigtede samarbejde med Equinor for at sikre elektrificeringen af offshoreindustrien i Norge. Når kabelsystemet tages i brug, vil det være med til at reducere CO2-udledningen på den norske kontinentalsokkel. Projektet omfatter et kabel, der forbinder de to hovedplatforme, samt et fælles eksportkabel som forbinder felterne til elnettet på land ved Børdalen-transformatorstationen øst for Bergen i Norge. Kablerne vil blive fremstillet på NKT’s højspændingsfabrik i Karlskrona, Sverige, med produktionsstart i 2024 og idriftsættelse i 2026. Ved at levere kablerne fra Karlskrona holdes projektets CO2-aftryk på et minimum, da fabrikken udelukkende kører på vedvarende elektricitet og samtidig er placeret tæt på Nordsøen. Derudover installerer NKT kablerne ved hjælp af energieffektive NKT Victoria. Ordren ændrer ikke NKT’s finansielle forventninger til 2022. KontaktInvestor Relations:  Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, Tlf.: +45 2494 1654Presse:                  Pelle Fischer, External Communications Lead Tlf.: +45 2982 0022
Vedhæftet fil

NKT_vinder_højspændingsordre_på_at_forbinde_offshoreplatforme

© 2023 BrandPublished.com